Fotografer

TORKIL MICHELSEN



Jeg fotograferer, fordi jeg ikke kan lade være og på trods af, at jeg har fotograferet med spejlrefleks siden 1976. Det myldrer jo overalt med spændende motiver!

Jeg foretrækker som fotograf at være “fluen på væggen”, når det er mennesker jeg fotograferer i det offentlige rum. Jeg foretrækker at lade elementerne skabe sig selv i modsætning til det iscenesatte.

Jeg søger den ”gode historie” og laver fotografierne til ”mig selv”; udelukkende som jeg foretrækker det skal se ud.

 Landskabsfotografiet er mindre “farligt”. Her begyndte jeg ”dengang” og her søger jeg stadig ofte ud.

Jeg kan godt li’ at knække ”nødder”!

 Jeg har modtaget den nationale titel: MSDF/b, samt den internationale titel: EFIAP/b.

NICOLAAS C M ROOD



Jeg er en folkepensioneret amatør fotograf som bor sammen med min kone Lena in Esbjerg

Igennem de sidste ti år har jeg aktivt fotograferede i klub regi, og har været med til at sætte Signatura ind i verden.

 

Jeg er født in Holland, opvoksede in Canada, og har boet i Danmark siden 1993. Jeg/vi elsker

at rejse i vores verden og mit kamera er min tro følgesvend.

                                                                                                                         

Jeg passer normalt ikke rigtigt ind i klub verdenen, men Signatura er noget helt specielt, og jeg

Elsker at deltage og møde de forskellige personligheder som er samlet i Signatura. 

Jeg ser frem til fornyet energi og unge mennesker i Signatura

DORTHE JAKOBSEN



På evig jagt efter livets formål. Det smukke, det ægte og det nærværende.
Kameraet fanger et glimt af virkeligheden. Lige her og lige nu. Øjeblikket er unikt og kommer aldrig igen. Men nu er det foreviget.

LILIAN STUBBE


Multifacetteret billedskaber med kameraet hængende om halsen


Glæden over naturen og fascinationen af mennesket giver mig anledning til at lave æstetiske billeder.

Verdens uretfærdighed fører til etiske billeder.

Samhørighedsfølelsen med andre, fører til billeder om fællesmenneskelige problemstillinger.

Det hele tilføres et strejf af leg og en knivspids humor.


Kort sagt giver jeg ydre indtryk og indre følelser et udtryk - primært via fotografi.

Tegning, maling og skulptur spøger i kulissen.


Øen Ærø, med dens afvekslende og unikke natur, er stedet, hvor jeg trækker vejret frit. Født 1954. Gift. Tidligere lærer, som nu har forladt arbejdsmarkedet. Dans, drama og dykning har været mangeårige interesser. De gamle interesser tager sig ofte den frihed at snige sig ind i mine billeder.

Introducerede i øvrigt begrebet ”Billeddåb”  i 2013

KIM HENRIKSEN


Jeg startede med at fotografere omkring da jeg var 10 år, købte mit første spejlrefleks kamera for mine konfirmations penge. Først i 80'erne havde jeg masser af grej, et komplet farve mørkekammer, når jeg ser tilbage fik jeg ikke nok ud af alle de penge jeg brugte på fotografering da jeg ikke havde så mange at sparre med. Det løb stille ud i slut 80'erne. I 2012 blev jeg igen interesseret i fotografering, købte et kamera og en Le Mans tur til mig selv i fødselsdagsgave. Når jeg ser tilbage kan jeg se en udvikling i mine billeder, denne udvikling ser jeg gerne forsætte, primært på den kreative side. Som fotograf er rimelig teknisk anlagt, jeg har det bedst med at have en mål for min fotografering uanset om det er aktion, model eller natur. Jeg er nok til det meste, men gør ikke så meget i makro/dyr billeder.

HELLA JUNGQUIST


Jeg har alle dage taget billeder, det har typisk været familie og ferie billeder, dette både som analog såvel som digitalt. Omkring 2012 købte jeg et nyt digitalt kamera og deltog i nogle fotokurser, her fik jeg nogle kontakter og begyndte at udvikle mig som fotograf.
Specielle stilarter, ynglings motiver mv., har jeg ikke, jeg fotografere det jeg finder interessant, gerne i forhold til fastlagte emner. Jeg har for nyligt kastet mig ud i at skabe serier som jeg finder både udviklende og udfordrende.
Pc'en anvender jeg aktivt til inspiration og udvikling.
Der er masser af områder inden for fotografiet som jeg håber med tiden at få udforsket.

LASSE BALTZER




Jeg købte mit første digitale kamera i år 2000, det var et Canon og det mærke har jeg holdt ved. Siden 2003 har jeg levet af fotografering, havde 6 mdr. ved Skolefoto, så kom jeg videre til reklameverden hvor jeg var i 7 år. I 2010 blev jeg selvstændig hvor jeg primært har levet af portræt, bryllup og model fotografering. Til tider kan jeg godt få fornemmelsen at jeg har taget billeder af alt.

Kaare Bak


Jeg er autodidakt fotograf og har gennem hele mit voksne liv fotograferet, men i 2010 begyndte jeg for alvor at udforske de forskellige muligheder, som digital fotografering tilbyder. Jeg har altid ,og vil fortsætte med, at teste forskellige typer af fotografering, da dette udfordrer mig og den måde jeg fotograferer på. Men jeg kommer altid tilbage til mine to hovedområder: arkitektur og landskabsfotografering.


Mine billeder er præget af en hel del realisme, men med et lille twist i form af lange eksponeringer eller/og en sort / hvid konvertering. Jeg bruger disse "instrumenter" til at fremelske den følelse jeg stod med da jeg tog billedet.

Mine billeder tager sit udspring i en sætning i den berømte amerikanske Magnum fotograf Elliott Erwitt:  “Photography is an art of observation. It has little to do with the things you see and everything to do with way you see them” 


Jeg har haft flere selvstændige udstillinger i DK og har vundet priser i flere internationale fotokonkurrencer. I 2015 vandt jeg den nationale pris som bedste danske fotograf i verdens største fotokonkurrence Sony World Photography Awards.

Jeg kan findes flere steder på de sociale medier:

www.kaarebak.dk

www.instagram.com/kaarebak

www.500px.com/kaarebak

www.facebook.com/frameworkphoto